Det virker måske lidt underligt for de fleste, at tærtebunden i denne rødbedetærte er mørkegrå. Men det er den, fordi den er lavet af sorte bønner. Og det smager helt fantastisk. Fyldet er også helt fantastisk med sødme og syre perfekt afstemt.

Personer

Minutter

Er du for meget vanemenneske til at turde springe ud i en sort tærtedej, så brug opskriften på tærtebund fra min hverdagstærte. Eller køb en rulle færdig tærtedej, hvis du også er doven. 😊 Nå, spøg til side. Her kommer opskriften.

Ingredienser til bund

  • 150 g tørrede sorte bønner, der har været sat i blød i 10-12 timer
  • 2 tsk. loppefrøskaller
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 æg
  • ½ spsk. kokosolie

Ingredienser til fyld

  • 350 g rødbeder
  • 1 rødløg
  • ½ rød chili
  • ½ spsk. kokosolie
  • 2 tsk. timian
  • 2 tsk. oregano
  • 6 æggehvider
  • 1 dl madlavningsfløde, 4 %
  • 100 g mager salattern/feta
  • Lidt grønt til topping – brøndkarse, timian eller lignende.
  • Salt

Sådan tilberedes rødbedetærte

  1. Kog de sorte bønner efter anvisningen på emballagen, og lad dem køle af.
  2. Tænd oven på 175° C.
  3. Kom de kogte bønner, loppefrøskaller, olivenolie og æg i blenderen, og blend dem sammen til en blød dej.
  4. Smør en tærteform (24 cm) med kokosolie, og fordel dejen i den.
  5. Forbag bunden i 15 minutter.
  6. Skræl og riv imens rødbederne groft.
  7. Pil løget, og hak det fint.
  8. Hak chilipeberen fint.
  9. Svits løget i kokosolien i et par minutter.
  10. Tilsæt rødbeder, timian, oregano og chilipeber, og svits videre i et minuts tid.
  11. Pisk æggehvider og fløde sammen.
  12. Fordel de svitsede grøntsager på tærtebunden, og hæld æggemassen over.
  13. Fordel salattern oven på fyldet.
  14. Bag tærten i ca. 30 minutter.
Før du går i gang

Dagen før: Sæt bønner i blød i vand, så de kan nå at stå i blød i mindst 10-12 timer. Kassér iblødsætningsvandet, skyl bønnerne, og kog dem i et nyt hold vand.

Spar tid: Brug bønner i dåse. De skal ikke sættes i blød, og de er kogt. Til gengæld får du mere for pengene, når du køber tørrede bønner, og du kan afveje lige nøjagtig den mængde, du har brug for.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time og 50 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1424/339
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt: 29 %
    Kulhydrat: 44 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    472/113
    Protein: 8 g
    Fedt: 4 g
    Kulhydrat: 10 g

Andre opskrifter med rødbede

Bøf Lindstrøm

Bøf Lindstrøm

Råsyltede rødbeder til bøf og grove kartoffelfritter

Råsyltede rødbeder til bøf og grove kartoffelfritter

Rødbedesuppe med feta og syltet ingefær

Rødbedesuppe med feta og syltet ingefær

Rødbedeboller – Kommunistboller

Rødbedeboller

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Rødbedetærte med feta
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)