Altså teenageren der var hjemme, var ikke vild med retten, så det var godt, hun ikke skulle blive mæt af den. Men vi andre… uhh, ristede kammuslinger er bare lækre.
Det er ikke svært at lave ristede kammuslinger. De skal ikke have ret langt tid. De skal faktisk bare være gyldne. 1 minut på hver side til kammuslinger med en pæn størrelse (som f.eks. dem på billedet) er rigeligt. Hvis dine kammuslinger er gummiagtige at spise, er det fordi, de har fået for meget.
- Kategori: Forret
- Antal: 3 personer
- Tilberedning: 20 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1078/257 - Energifordeling:
Protein: 24 %
Fedt: 29 %
Kulhydrat: 47 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 384/92
Protein: 6 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 11 g
Ingredienser:
- 1 blomkål
- 1 dl fløde 4 %
- 1 fed hvidløg
- 2 små skalotteløg
- Ca. 1 tsk. olivenolie
- 100 g kammuslinger – gerne med lidt størrelse
- 3 skiver lufttørret skinke
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- Lidt frisk basilikum
- 3 skiver godt brød
Sådan tilberedes ristede kammuslinger i cremet blomkålssuppe:
- Skyl og rens blomkålen, og skær den i mindre stykker.
- Kog kålen mør i så meget vand, at det lige netop dækker – der skal ikke være bid i blomkålen, den skal kunne blendes.
- Pil hvidløget, og hak det groft.
- Hæld kogevandet fra kålen, men gem den.
- Blend blomkålen og hvidløg med en blender, og spæd op med kogevandet til en puré.
- Kog puréen op med fløden.
- Smag til med salt og peber.
- Pil skalotteløgene, og skær dem i fine tern.
- Steg skinken på en tør pande.
- Steg skalotteløgene gyldne på panden bagefter.
- Dup kammuslingerne tørre med køkkenrulle, og dryp dem med olien.
- Steg dem på en grillpande ca. 1 minut på hver side.
- Servér de ristede kammuslinger i suppen sammen med skinke, skalotteløg, en dusk basilikum og en skive brød.
Dommen:
Samlet: