Gram – ca.
Minutter
Som nævnt kan du bruge mirabeller i lage som tilbehør til både varme retter og desserter. F.eks. denne mirabelleis. Isen er ikke fedtfattig, men den smager godt.
Ingredienser
- 2 vaniljestænger
- 500 g rørsukker
- 6 dl vand
- 1 citron
- 1 kg skyllede, overskårne og udstenede blommer
- Atamon
Sådan tilberedes mirabeller i lage
- Flæk vaniljestængerne på langs, og skrab kornene ud. Bland kornene med 1-2 spks. rørsukker ved at mase kornene sammen med sukkeret med en knviv eller lignende. På den måde sikrer du, at kornene ikke klumper sig sammen og derved ikke bliver jævnt fordelt i hele glasset.
- Kom vand, sukker, vanijlekorn, vaniljestænger og saften af den hele citron i en gryde, bring det i kog, og lad det simre i 7-8 minutter.
- Skold, og skyl imens et 1½ l sylteglas og et tilhørende låg med atamon. Kom de skyllede, overskårne og udstenede mirabeller i glasset, hæld lage med vaniljestænger over, og luk for glasset. Lad mirabellerne trække i lagen i mindst 14 dage før servering.
Mirabeller i lage bør opbevares mørkt og køligt. Husk at bruge en ren ske, når du tager af glasset. Tag evt. den portion, du skal bruge op i en skål, så du ikke risikerer at tilføre urenheder til mirabellerne i glasset, for så bliver de hurtigt dårlige. Opbevar dem evt. i køleskabet, når først der har været åbnet for dem.
- Kategori: Konservering
- Mængde: Ca. 2.100 g
- Tilberedning: 15 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. skefuld:
KJ/Kcal: 101/24 - Energifordeling:
Protein: 2 %
Fedt: 1 %
Kulhydrat: 97 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 496/119
Protein: 1 g
Fedt: < 1 g
Kulhydrat: 28 g