Lækker gullasch med kylling inspireret af østens smag og mystik med dejligt tilbehør. Fedtprocenten er væsentligt lavere end ved almindelig gullasch.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1742/415 - Energifordeling:
Protein: 30 %
Fedt: 12 %
Kulhydrat: 58 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 435/103
Protein: 8 g
Fedt: 1 g
Kulhydrat: 15 g
Ingredienser:
- 2 spsk. Becel let, flydende margarine
- 1 rødløg
- 2 små fed hvidløg
- 400 g kyllingeinderfilet
- 1 spsk. frisk, finthakket ingefær
- 2 spsk. sojasauce
- 2 spsk. østerssauce
- 1 spsk. majsstivelse
- 6 forårsløg
- 1 broccoli
- 1 dl vand
- ½ grøntsagsbouillonterning
- Groft salt
- Peber
Tilbehør:
- 3 dl ris
Sådan tilberedes malaysisk inspireret gullasch:
- Pil rødløget, og hak det fint.
- Pil begge hvidløgsfed, og skær det ene i tynde skiver.
- Hak ingefæren fint.
- Skær bunden og top af forårsløgene, og fjern de yderste “grove” blade. Skær forårsløgene i ca. 2 cm tykke skiver.
- Skyl broccolien, skær stokken af, kassér den nederste “grove” del. Skær stokken i tynde skiver, og skær skiverne i 3-4 dele. Del broccolien i små buketter.
- Kog risene efter anvisningen på posen.
- Smelt 1 spsk. margarine i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
- Svits rødløg, presset hvidløg og kyllingestrimler i ca. 2 minutter.
- Tilsæt ingefær, soja-, østerssauce og 3 dl vand.
- Kog retten i ca. et par minutter under låg.
- Rør majsstivelsen ud i ½ dl vand til en jævning.
- Tag panden af varmen, og tilsæt jævningen under omrøring.
- Kog retten ved jævn varme, stadig under omrøring, i ca. 2 minutter – stadig under låg.
- Tilsæt forårsløg, og kog i ca. ½ minut under låg.
- Smag til med salt og peber.
- Sæt den varme gullasch til side under låg.
- Smelt den sidste spsk. margarine i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
- Svits hvidløg i skiver i ca. ½ minut.
- Tilsæt broccoli, 1 dl vand og bouillonterning.
- Damp broccolien ved kraftig varme ca. 3 minutter, eller til vandet er fordampet.
- Servér broccolien og risene til den varme gullasch.
Dommen: