Madpakke-brød er en variation til pølsehorn/-brødene. Her kan man virkelig selv variere. Som man altid siger: Kun fantasien sætter grænser.
Stk.
Minutter
Vores børn i skolealderen er ikke så vilde med noget der er alt for meget… “ikke som det plejer”, så vi lavede nogle med kapers og nogle uden, og nogle med soltørrede tomater og nogle uden. Så er der frit valg. Vi voksne synes, at dem “uden” er lidt for kedelige. Prøv med ost, så kan de også bruges som morgenmad.
Ingredienser
- ½ l minimælk
- 50 g gær
- 2 tsk. salt
- 2 tsk. honning
- 500 g fuldkornshvedemel
- 500 g hvedemel
- 2 ds. tun
- 2 spsk. kapers
- 20 skiver kalkunspegepølse
- 2½ tsk. hakkede, soltørrede tomater
- Tørrede chiliflager
- Tørret timian
- 1 æg
Sådan tilberedes madpakke-brød
- Lun mælken.
- Rør gæren ud i mælken. Tilsæt salt og honning, og ælt melet i dejen, til den er smidig og slipper bord et. Lad dejen hæve overdækket på et lunt sted i ca. 1 time.
- Rør tun og den ene dåse kapers sammen.
- Lad tunen dryppe af.
- Ælt dejen igennem, og del den i 20 dele.
- Rul hver del let ud, og fordel tun på de 5, tun og kapers på andre 5, lav 5 med 2 skiver spegepølse på hver, og 5 med 2 skiver spegepølse og lidt soltørrede tomater på hver.
- Luk dejen omkring fyldet. Læg brødene på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Pensl med sammenpisket, æg og pynt med chiliflager på tun-brødene og timian på spegepølse-brødene.
- Lad de fyldte brød efterhæve i ca. 20 minutter.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Bag brødene i ca. 15 minutter.
- Kategori: Frokost
- Antal: 20 stk.
- Tilberedning: 2 timer inkl. hævning
- Fryseegnet: Ja
- Pr. stk.:
KJ/Kcal: 973/232 - Energifordeling:
Protein: 20 %
Fedt: 10 %
Kulhydrat: 70 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 929/221
Protein: 11 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 39 g