Lækre, lækre, lækre kartofler, og kønne tilligemed. Servér med et dejligt stykke kød og en god sovs, og så er velsmagen hjemme.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 2 personer
- Tilberedning: 60 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1689/402 - Energifordeling:
Protein: 26 %
Fedt: 23 %
Kulhydrat: 47 %
Alkohol: 4 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 410/98
Protein: 6 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 11 g
Ingredienser:
- 2 kalveschnitzler a 100 g – eller én stor der deles
- 125 g blandede svampe
- 2 løg (a ca. 60 g)
- 1 1/4 dl cremefine 7 %
- Ca. 1 spsk. frisk, hakket timian
- 1/4 dl cognac
- 325 g små kartofler
- 1 spsk. olivenolie
- 2 fed hvidløg
- ½ spsk. spidskommenfrø
- 1/4 rød chilipeber
- 1 spsk. kryddereddike
- 1 tsk. paprika
- ½ bdt. persille
- ½ bdt. purløg
- Flagesalt
- Salt
- Peber
Sådan tilberedes kalveschnitzler med kartofler fra De Kanariske Øer og flamberet svampesauce:
- Skrub kartoflerne, og kog dem møre – kun lige netop, de må ikke koge ud – i usaltet vand.
- Skær svampene i mindre stykker.
- Hak det ene løg groft.
- Kom svampene på en meget varm sauterpande.
- Tilsæt løgene, når svampene har taget farve.
- Tilsæt cognac, og sæt så ild til blandingen, så svampene bliver flamberet. Pas på fingre, øjenvipper, skæg og pandehår!
- Tilsæt fløden, og lad det koge stille og roligt ind.
- Krydr schnitzlerne med salt og peber, og steg dem 3-4 minutter på hver side – afhængig af tykkelse, og om de skal være rosa eller gennemstegte – på en tør grillpande.
- Finthak det andet løg, hvidløg og chilipeber.
- Rist spidskommenfrøene på en tør sauterpande/støbejernsgryde, til de begynder at dufte.
- Tilsæt olien, og svits løg og hvidløg i et par minutter.
- Tilsæt eddike, de kogte kartofler og chilien.
- Drys med paprika, og svits kartoflerne til de er gyldne.
- Smag saucen til med salt og peber og friskhakket timian.
- Drys kartoflerne med hakket persille, klippet purløg og flagesalt, lige inden servering.
- Anret, og servér.
Velbekomme!
Dommen:
Benny: Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!