Den sidste kraft fra ben og skind fra julekalkunen smager fantastisk i en suppe.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time og 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2390/569
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt: 17 %
    Kulhydrat:
     56 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     278/66
    Protein: 4 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 8 g

Ingredienser:

  • 350 g stegt kalkunkød (f.eks. afpillet fra skroget)
  • 2 kalkunlårben eller andre knogler (gerne med lidt kød og brusk på, men det er ikke nødvendigt)
  • 1 kalkunhals
  • 100 g kalkunskind
  • 1 l vand
  • 2 hønsebouillon-terninger
  • 2 porrer
  • 5 gulerødder
  • 1/4-½ selleri
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk. tikka masala
  • ½-1 rød chilipeber, afhængig af styrke
  • 5-6 kartofler
  • 1 persillerod
  • 1 pastinak
  • Bredbladet persille
  • 4-5 kviste rosmarin
  • 1 spsk. risvineddike
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 300 g ciabattabrød

Sådan tilberedes kalkunsuppe:

  1. Kog ben og hals, og evt. også skindrester i vandet i 45-50 minutter.
  2. Skræl kartofler, gulerødder, pastinak, persillerod og selleri.
  3. Skær pastinak og selleri i mindre stykker.
  4. Skyl porrer og fjern de grove blade (brug også toppen), og skær porrer og top i mindre stykker.
  5. Skær chilien i mindre stykker
  6. Skyl persille og rosmarin.
  7. Skær evt. kødet i mindre stykker, hvis der er store stykker imellem.
  8. Si suppen, og hæld den i en ren gryde.
  9. Tilsæt grøntsager, bouillonterninger, laurbærblade, persille, rosmarin og tikka masala, og lad det hele koge, til grøntsagerne er møre.
  10. Tilsæt til sidst kødet, og lad det varme med, til det er gennemvarmt.
  11. Tænd ovnen på 200 grader, og varm brødet.
  12. Skær kalkunskindet i mindre stykker.
  13. Varm en pande op uden tilsætning af fedtstof til den er gloende varm.
  14. Rist kalkunskindet, til det er helt sprødt. Drys med groft salt.
  15. Smag suppen til med risvineddike, salt og peber, og servér den rygende varm med et drys sprødt kalkunskind og en tyk skive ciabattabrød.

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!