Indbagt skinke smager jo herligt, næsten ligegyldigt hvordan den bliver tilberedt. Og tilbehøret kan også varieres meget. Men én ting er sikkert: Den variation her er lækker.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time og 15 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2532/603
  • Energifordeling:
    Protein: 33 %
    Fedt:
     30 %
    Kulhydrat: 37 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 414/99
    Protein: 8 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 9 g

Ingredienser:

  • 750 g røget skinke
  • 150 g butterdej
  • 1 æg
  • 1 dåse aspargessnitter
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 3-4 dl kogevand
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 800 g kartofler
  • 6 gulerødder

Sådan tilberedes indbagt skinke:

  1. Kog skinken i usaltet vand i 40 min.
  2. Skræl kartofler og gulerødder, og kog dem møre i letsaltet vand.
  3. Tænd ovnen på 225° C.
  4. Lad skinken svale lidt af i kogevandet.
  5. Tag net og hinde af, og tør skinken godt.
  6. Læg skinken på den tyndt udrullede butterdej, og fold dejen omkring skinken.
  7. Pensl med sammenpisket æg.
  8. Overskydende dej skæres ud og lægges på i et gitter- eller andet valgfrit mønster.
  9. Pensl også mønsteret med æg.
  10. Sæt skinken i ovnen i 20 min.
  11. Bland 3-4 dl kogevand fra skinken med vandet fra aspargeserne og kog op.
  12. Jævn det til en sovs, tilsæt aspargeserne, og smag til med peber. (Og evt. salt, om nødvendigt, hvad det sjældent er, fordi kogevandet er salt), og servér sovsen til den indbagte skinke.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!