Barbecuekylling og pastasalat smager dejligt. Det tager lidt tid at lave, men det er ikke raketvidenskab.
Personer
Minutter
Pastasalaten kan sagtens serveres til alt muligt andet også, og den er perfekt til grillmad. Man kan selvfølgelig lave sin egen dressing, men Italian dressingen sætter prikken over i’et. Den kan købes i de fleste dagligvarebutikker.
Ingredienser
- 1 kg kyllingeunder- eller overlår
- ½ dl barbecuesauce
- 250 g trefarvet pastaskruer
- 1 bk. karse
- ½ ds. majs
- 1 rød peberfrugt
- 1 grøn peberfrugt
- 3 gulerødder
- 1 bundt radiser
- 1 forårsløg
- Ca. 1 dl Kraft fedtfri Italian dressing
Sådan tilberedes barbecuekylling og pastasalat
- Tænd ovnen på 180° C.
- Læg kyllingelårene på en rist i en bradepande beklædt med folie.
- Pensl med halvdelen af barbecuesaucen.
- Sæt dem i ovnen i ½ time.
- Kog pastaskruerne efter anvisningen på pakken.
- Hæld vandet fra, og sæt pastaen på køl.
- Vend kyllingelårene, og pensl den anden side med resten af barbecuesaucen.
- Sæt dem i ovnen igen i ½ time, eller til lårene er gennemstegte. Læg evt. et stykke folie over, hvis de bliver for mørke.
- Vask peberfrugterne, fjern kerner, og skær peberfrugterne i tern.
- Vask radiserne, og skær dem i skiver.
- Vask, og skræl gulerødderne, og skær dem i tynde stænger.
- Vask, og rens forårsløget, og skær det i skiver.
- Hæld væden fra majsene.
- Hæld Italian dressing efter smag over pastaskruerne, når de er kølet af, og bland det godt.
- Klip karse i, og bland igen.
- Tilsæt de øvrige ingredienser, og bland.
- Servér til de stegte kyllingelår.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 1 time og 5 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2528/602 - Energifordeling:
Protein: 28 %
Fedt: 26 %
Kulhydrat: 46 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 474/113
Protein: 8 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 13 g
Informationer
Opskriftens navn
Barbecuekylling og pastasalat
Forfatter
Beate Grandahl
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
1 Review(s) Based on