Nakkefilet og djævletomater er en opskrift inspireret af en svensk opskrift, der hedder koteletter og djeveltomater. Den er lavet i Crock-Pot, men kan naturligvis laves i andre typer for slow cookere eller i ovnen ved lav temperatur – 70° C eller deromkring.

Personer

Minutter

IKKE FEDTFATTIG

Retten er ikke fedtfattig. Det kunne den måske blive ved at udskifte nogle af ingredienserne med nogle mindre fedtholdige eller mere mættende varianter – som f.eks. smør med let-margarine, nakkefilet med koteletter og ved at bruge lightudgaven af kokosmælk og bytte jasminrisene ud med de mere mættende fuldkornsris osv.

Ingredienser

  • 650 g nakkefilet
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500 g tomater
  • 25 g smør
  • 1 ds. hele cherrytomater
  • 1 spsk. worcestershiresauce
  • 1 spsk. grovkornet sennep
  • 1-2 tsk. sambal oelek – efter smag
  • Skal og saft af 1 citron
  • ½ dl mangochutney
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • 1 ds. kokosmælk
  • 4 dl vand
  • 4 dl jasminris
  • 1 chilipeber
  • 4 kardemommekapsler
  • 3 stjerneanis
  • 1½ tsk. salt

Sådan tilberedes nakkefilet og djævletomater med krydrede kokosris

  1. Læg nakkefileten i Crock-Pot-gryden.
  2. Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.
  3. Skyl tomaterne, skær dem i både, skær blomsten fra, og kassér den.
  4. Smelt smørret.
  5. Bland alle ingredienserne sammen, og hæld det over nakkefileten.
  6. Tænd på lav varme, og tilbered retten i 6 timer.
  7. Begynd tilberedningen af risene, når der er ca. ½ time tilbage af tilberedningstiden.
  8. Kom alle ingredienserne i en gryde, og bring det i kog.
  9. Lad det simre i 10 minutters tid.
  10. Sluk for varmen, og lad risene trække under låg i yderligere 10 minutters tid.
  11. Smag djævletomaterne til, og servér.

Brug dåsen fra kokosmælk til opmåling af vand og ris, når du skal lave krydrede kokosris – den indeholder 4 dl.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 6 timer og 10 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    3687/878
  • Energifordeling:
    Protein: 18 %
    Fedt: 43 %
    Kulhydrat: 39 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    495/118
    Protein: 5 g
    Fedt: 6 g
    Kulhydrat: 11 g

Andre opskrifter med nakkefilet

Nakkefilet a la lam

Nakkefilet a la lam

Nakkefilet flotentine

Nakkefilet flotentine

Nakkefilet med kommenpasta

Nakkefilet med kommenpasta

Braiseret nakkefilet med lilla kartofler

Braiseret nakkefilet med lilla kartofler

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Nakkefilet og djævletomater med krydrede kokosris
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)