Skærising med sommerfrikassé og melonsalat er en lækker sommerlig ret med to slags frugter. Tilbehøret smager frisk og syrligt og har en god kontrast til den sprødstegte skærising.

Personer

Minutter

Retten indbyder næsten til at den skal spise i haven, fordi den smager af sommer og sol. Ud over at den smager godt, så har den også nogle flotte farver.

Ingredienser

  • 600 g skærisingfilet uden skind
  • 2 passionsfrugter
  • Ca. 4 tsk. citronsaft
  • 4 gulerødder
  • 3 forårsløg
  • 120 g ærter
  • 250 g asparges
  • 250 g champignoner
  • 1 spsk. grofthakket persille
  • 15 g smør
  • Olie til stegning
  • 4 dl icebergsalat eller spidskål
  • 1 tsk. sirup – vi bruger figensirup
  • ½ dl fløde, 4 %
  • 370 g honningmelon eller anden sød melon
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

Sådan tilberedes skærising med sommerfrikassé og melonsalat

  1. Klargør forårsløg, gulerødder, asparges og svampe, og skær dem i mindre stykker med en ensartet tykkelse.
  2. Læg alle grøntsagerne i en gryde, og dæk halvt med vand.
  3. Tilsæt lidt salt, og damp ved i ca. 5 minutter.
  4. Hæld væden fra, så der kun er lidt fugtigt i bunden af gryden.
  5. Tilsæt smør, og smag til med lidt citronsaft, hakket persille samt salt og peber.
  6. Snit salaten, og skær melonen i terninger, og kom begge dele i en skål.
  7. Rør fløde med citronsaft, sirup og en lille smule salt, og hæld dressingen over salat og melon.
  8. Fold fisken sammen på midten, krydr med lidt salt og peber, og steg dem på en pande i lidt olie, til de bliver gyldne.
  9. Anret den sprødstegte skærising oven på sommerfrikasseen, og fordel saft og kerner fra passionsfrugterne over.
  10. Servér brød til den færdige skærising med sommerfrikassé og melonsalat.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1794/427
  • Energifordeling:
    Protein: 33 %
    Fedt: 28 %
    Kulhydrat: 39 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    311/74
    Protein: 6 g
    Fedt: 2 g
    Kulhydrat: 7 g

Andre opskrifter med skærising

Skærising i filosække

Skærising i filosække

Skærising med hjertesalat og aromatisk sauce

Skærising med hjertesalat og aromatisk sauce

Ising i ovn med bagte peberfrugter og tomatsauce

Ising i ovn med bagte peberfrugter og tomatsauce

Ovnbagt skærinsingfilet med avocado og linsesalat

Ovnbagt skærinsingfilet med avocado og linsesalat

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Skærising med sommerfrikassé og melonsalat
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)