Gammeldaws stegt kylling – dog lavet i ovnen i stedet for i gryde, men persille i numsen, det har den. Når den steges i stegepose, sparer du dig selv for en del rengøring.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 1 kylling (1.300 g)
  • 2-3 bdt. persille (40-50 g)
  • 6 gulerødder
  • 2 spsk. majsstivelse
  • Lidt kulør
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • Agurkesalat (ca. 100 g)
  • 800 g kartofler
  • 400 g ærter

Sådan tilberedes stegt kylling

  1. Varm ovnen op til 250° C.
  2. Rens kyllingen, skyl den godt indvendigt, og skær gumpen af, og hvis der er meget halsskind også en del af dette. Gnid kyllingen med salt udvendig.
  3. Skyl persillen, og skær evt. grove stilke fra. Kom persillen ind i kyllingen sammen med ½ spsk. salt og et par drys peber. Bind benene sammen, og luk forneden med en kødnål. Fold vingerne om på ryggen.
  4. Skræl gulerødderne, og skær dem i grove stykker.
  5. Læg kyllingen i en stegepose. Læg gulerødderne ved siden af, og luk for posen. Klip et hul i posen til ”skorsten”. Læg den i et ildfast fad, og stil det midt i ovnen i 1 time.
  6. Skræl kartoflerne, og læg dem i en gryde med så meget vand, at det lige dækker. Tilsæt salt. Lad kartoflerne koge, til de er møre. Tilsæt ærterne de sidste 5 minutter.
  7. Bland væden fra den stegte kylling med så meget vand, at der bliver ca. ½ l suppe. Rør majsstivelsen ud i ca. ½ dl koldt vand, og jævn suppen. Tilsæt lidt kulør, så sovsen bliver brun. Smag til med salt og peber.
  8. Skrab persillen ud af den stegte kylling, og klip kyllingen i mindre stykker med en fjerkræsaks (eller skær den med en kniv).
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time og 30 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2429/578
  • Energifordeling:
    Protein: 29 %
    Fedt: 26 %
    Kulhydrat: 45 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    416/99
    Protein: 7 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 11 g

Andre opskrifter med majsstivelse

Grøn tomatsuppe med ostebrød

Grøn tomatsuppe med ostebrød

Marineret tofu med tigerrejer og østershatte

Marineret tofu med tigerrejer og østershatte

Fiskegryde med tomat og revet ost

Fiskegryde med tomat og revet ost

Lammekølle

Lammekølle

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Stegt kylling
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)