Disse sprøde kartoffelrösti har spist en fisk. Vi har valgt rødtunge, men det kunne såmænd være en hvilken som helst fladfisk eller lys fisk. Hertil har vi så valg at lave en pesto.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2635/563 - Energifordeling:
Protein: 27 %
Fedt: 30 %
Kulhydrat: 43 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 456/109
Protein: 7 g
Fedt: 4 g
Kulhydrat: 11 g
Ingredienser:
- 600 g rødtungefileter
- 1 dl olie
- 1 fed hvidløg
- 1 dl spinat, rucolasalat, persille eller basilikum eller en blanding af disse
- 10 g pinjekerner
- 1 rødløg
- 5 bagekartofler
- 10 g parmesanost
- 200 g svampemix
- 1 lille bdt. dild
- 1 tsk. stegemargarine
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 2 ciabattaboller
Sådan tilberedes sprøde kartoffelrösti surprise:
- Blend ½ dl olie, hvidløg, spinat – eller hvad du har valgt – pinjekerner, parmesanost, salt og peber til en pesto.
- Stil pestoen væk. Pestoen kan evt. laves i forvejen.
- Skræl kartoflerne, og kog dem i saltet vand sammen med lidt frisk dild.
- Tag gryden af varmen, lige så snart kartoflerne koger
- Lad kartoflerne stå i vandet, indtil du kan tage dem op uden at brænde dig.
- Riv kartoflerne på et rivejern, og krydr med salt og peber.
- Tag fire stykker husholdningsfilm.
- Skyl fingrene – uden at tørre dem – så er det nemmere at arbejde med revne kartofler.
- Læg en håndfuld kartofler på hvert stykke.
- Fordel fisken på alle fire stykker film, og læg igen et lag kartofler oven på hver.
- Luk folien omkring hver pakke, og læg dem på køl i ca. 5 minutter – dette er uhyre vigtigt, hvis dine rösti ikke skal gå i stykker.
- Skyl igen fingrende – uden at tørre dem.
- Fjern plastfolien, og steg “pakkerne” i resten af olien i ca. 5 minutter på hver side, til de er gyldne.
- Hak rødløget fint.
- Rist svampene i stegemargarinen, til de er gyldne.
- Krydr med salt og peber og finthakket rødløg.
- Server svampe, ½ ciabattabolle og pesto til de varme, sprøde kartoffelrösti.
- Pynt med dild.