Den her ret smager simpelthen bare så lækkert. Grøntsagerne bliver nærmest søde af at stå og braisere i hvidvin. Vi har prøvet med kalkunbryst i stedet for kylling, og det er lige så lækkert.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1473/351 - Energifordeling:
Protein: 26 %
Fedt: 15 %
Kulhydrat: 57 %
Alkohol: 2 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 349/83
Protein: 5 %
Fedt: 1 %
Kulhydrat: 10 %
Ingredienser:
- 400 g kyllingebrystfilet
- ½ spsk. majsstivelse
- 2-3 rødløg
- 3 gulerødder
- 8 fed hvidløg
- 2-3 spsk. frisk basilikum
- 1 spsk. olie
- 2 dl tør hvidvin
- 1 dl hønsebouillon
Tilbehør:
- 800 g kartofler
Sådan tilberedes kylling i hvidvin:
- Skrub eller skræl kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
- Krydr kyllingebrystfileterne med salt og peber, og brun dem i olien i en gryde.
- Tag kødet op.
- Skræl gulerødderne, og skær dem i tykke skiver. Pil hvidløg og rødløg, og skær rødløgene i kvarter/ottendedele, afhængig af størrelse.
- Svits gulerødder, rødløg og hele hvidløgsfed i olien sammen med halvdelen af basilikummen.
- Efter 5-10 minutter kommes kødet tilbage i gryden, tilsæt hvidvin og bouillon, og lad det snurre videre under låg i ca. 20-30 minutter.
- Tag kødet op, og hold det lunt.
- Jævn sovsen med majsstivelse, og smag til med salt og peber, og tilsæt den anden halvdel af basilikummen.
- Hæld grøntsager og sovs op på et fad, og anret brystfileterne i fine skiver oven på.
Dommen:
Natascha: Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: Jeps, helt sikkert et hit
Beate: Jeps, helt sikkert et hit
Samlet: