Denne grøntsagssuppe er superb. Der er så mange lækre grøntsager i, og så er der ovenikøbet også fisk i. Den er virkelig værd at prøve, og så lang tid tager den jo heller ikke.

Pangasius kan sagtens erstattes af anden hvid fiskefilet uden skind eller kylling for den sags skyld eller Tortellini. Den kunne såmænd også spises helt uden kød/fisk/fjerkræ.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 6 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1452/346
  • Energifordeling:
    Protein: 34 %
    Fedt:
     23 %
    Kulhydrat: 43 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 183/44
    Protein: 4 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 5 g

Ingredienser:

  • 700 g pangasiusfileter
  • 3 spsk. olie
  • 3-4 løg – afhængig af størrelse
  • 4-5 gulerødder – afhængig af størrelse
  • 600 g kartofler
  • 250 g grønne bønner
  • 2 courgetter/squash
  • 1 stor peberfrugt
  • 2 dåser flåede, hakkede tomater
  • 12 dl grøntsagsbouillon
  • 1 lille håndfuld friske timiankviste
  • 4-5 stænk tabasco
  • 1 lille håndfuld persille
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes grøntsagssuppe med fisk:

  1. Pil løget, og skær det i små tern.
  2. Varm olien i en tykbundet gryde.
  3. Kom løgene i sammen med lidt salt og peber, og svits det, under omrøring, i 6-7 minutter.
  4. Skræl gulerødder og kartofler, og skær dem i små tern.
  5. Fjern kernerne i peberfrugten, og skær peberfrugten i små tern.
  6. Tilsæt gulerødder, kartofler, peberfrugt og timiankviste, og lad det svitse med i 5 minutter.
  7. Kom de hakkede tomater og bouillonen i gryden, læg låg på, og lad det simre i ca. 10 minutter, til grøntsagerne er næsten møre.
  8. Skær bønnerne i 2-3 cm lange stykker.
  9. Vask courgetterne, og skær dem i små tern.
  10. Hæld bønner og courgetter i gryden.
  11. Rør rundt en enkelt gang, og lad det simre et par minutter mere.
  12. Skær fileterne i mindre stykker, og krydr dem med salt og peber.
  13. Smag suppen til med salt, peber og tabasco.
  14. Læg fisken i gryden oven på grøntsagerne.
  15. Læg låg over grøntsagssuppen, og lad det simre 5-6 minutter, til fisken er hvid og netop gennemkogt.
  16. Hak persillen groft, og drys den over suppen.
  17. Øs den varme grøntsagssuppe op i skåle/dybe tallerkener.
Velbekomme!

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 3 point ud af 5Tjah, det kan vel godt spises
Louise: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Nicklas: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!