Bulgursalaten er dejligt mættende og frisk i smagen. Hvis alle kan lide ost, kan man blande osten i salaten i stedet for at servere den til. Det er også hyggeligt at tilberede salaten, komme den i en skål med låg og tage den, de forberedte schnitzler og en engangsgrill med til stranden, evt. sammen med en flaske kold hvidvin – den er dog ikke regnet med i næringsindholdet.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 20 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2334/556
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt:
     22 %
    Kulhydrat: 51 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 539/128
    Protein: 8 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 16 g

Ingredienser:

  • 4 skinkeschnitzler
  • ½ dl barbecuesauce
  • 2 dl bulgur
  • 450 g friske asparges
  • 150 g frisk spinat
  • 2 hjertesalat
  • 250 g cherrytomater
  • 2 gulerødder
  • 1 spsk. eddike
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. friske krydderurter
  • 1 tsk. rørsukker
  • 1 tsk. sennep
  • ½ tørret, rød chilipeber
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 10 g mager ost, gerne lidt tør
  • 4 miniflutes

Sådan tilberedes skinkeschnitzler med bulgursalat:

  1. Kog bulgur efter anvisningen på pakken, og lad den herefter køle af.
  2. Skyl aspargesene, og skær den nederste træede del fra.
  3. Blancher aspargesene i 1 minut.
  4. Skyl og hak spinat og hjertesalat.
  5. Skyl cherrytomaterne, og skær dem i halve.
  6. Skræl gulerødderne, og høvl dem med kartoffelskrælleren.
  7. Bland alle grøntsagerne sammen.
  8. Bland en dressing af eddike, olie, krydderurter, sukker, sennep og chili, og smag til med salt og peber.
  9. Pensl schnitzlerne med barbecuesauce, og krydr med salt og peber.
  10. Steg dem på grillen eller på en grillpande 3-4 minutter på hver side.
  11. Høvl osten, evt. med kartoffelskrælleren.
  12. Bland de afkølede bulgur i salaten, og hæld dressingen over.
  13. Servér ost og lune flutes sammen med salat og schnitzler.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!