Nem tilberedning, vidunderlig smag. Og pølsehornene er naturligvis hjemmelavede. Dem kan du lave længe i forvejen og fryse ned.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    1821/434
  • Energifordeling:
    Protein: 24 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat:
     46 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     256/61
    Protein: 4 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 7 g

Ingredienser:

  • 2 store løg
  • 1 tsk. stegemargarine
  • 1 l vand
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 950 g gulerødder
  • 200 g flødeost naturel
  • 1-2 spsk. eddike
  • Salt
  • Hvid peber 

Tilbehør:

Sådan tilberedes gulerodssuppe med flødeost, pocherede æg og pølsehorn:

  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i tern.
  2. Skær løgene i skiver, og svits dem i margarinen.
  3. Tilsæt gulerødderne, og lad dem svitse med et halvt minuts tid.
  4. Tilsæt vand, bouillonterninger, og lad suppen koge i 7-8 minutter, til gulerødderne er møre.
  5. Fyld en sauterpande med vand, en god sjat eddike og ca. 1 tsk. salt.
  6. Bring vandet lige netop i kog – det må ikke bulderkoge.
  7. Slå æggene ud i hver sin lille skål.
  8. Rør med et piskeris eller en grydeske et par gange rundt i vandet – den samme vej – så der kommer cirkulation i vandet.
  9. Hæld æggene forsigtigt i panden et ad gangen, og saml hviden forsigtigt om blommen med en hulske.
  10. Lad æggene koge 3-4 minutter, så de stadig er bløde indeni med faste uden på.
  11. Puds ægget, så det bliver fint rundt og glat.
  12. Blend suppen, kog op, og tilsæt flødeosten.
  13. Smag til med salt og hvid peber.
  14. Servér den varme gulerodssuppe med flødeost i dybe tallerkener med et æg i hver og drysset med purløg. Hertil pølsehorn – enten nylavede eller opvarmede.

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!