Dansk bog forklarer Low FODMAP diet, så det er er til at forstå og inspirerer til at komme i gang med opskriftseksempler og god vejledning.

Jeg har egentlig altid gået og troet, at det der Low FODMAP diet var frygteligt besværligt. For hidtil har man kun kunnet få to, store tykke bøger på dansk om emnet – og at dømme efter det, burde Low FODMAP diet virkelig være kompliceret at finde ud af.

Men sådan er det slet ikke! Det har jeg fundet ud af nu, efter jeg har læst Philip Løvlands nyeste bog ”Low FODMAP kost”. Den giver en hurtig og letforståelig introduktion til, hvad Low FODMAP diet er, hvad det hjælper på (irritabel tyktarm) og hvordan du implementerer det i din hverdag på en nem og overkommelig måde.

Low FODMAP diet – hvad er det?

Hvad Low FODMAP diet egentlig går ud på, kan nok bedst forklares ved at se denne lille explainer-video, der også ligger på bogens hjemmeside:

Så kort og præcist kan det gøres!

Low FODMAP diet har vist sig at være en effektiv “kur” mod irritabel tyktarm – en lidelse, man ellers i årevis have fået at vide, at man bare måtte lære at leve med, hvis man gik til lægen og klagede sin nød.

Diæten blev oprindelig skabt i Australien til glutenallergikere, men viste sig også at have en god virkning på dem, der led af oppustet mave, irritabel tarm og laktoseallergi.

Når du spiser Low FODMAP kost, arbejder du med tre lister af fødevarer:

  • High FODMAP, der indeholder de fødevarer, du ikke kan tåle,
  • Middle FODMAP, der er fødevarer, du kan spise i moderate mængder og
  • Low FODMAP, som er de fødevarer, der slet ikke indeholder FODMAPs.

Du skal spise flest ingredienser fra Low FODMAP listen, moderat fra Middle FODMAP, og helt undgå ingredienserne i High FODMAP listen – i hvert fald til at starte med.

Bogen præsenterer de tre lister og forklarer principperne for diæten på en enkel og letforståelig måde. Den lærer dig, hvordan du skal tilrettelægge din kost i hverdagen, hvad du skal se efter, når du køber ind, samt hvordan du undgår at få spist for mange High FODMAP retter, når du er i byen.

Det hele er præsenteret kort og kontant i et sprog, der er lige til at gå til og på en måde, du kan forstå uden at du behøver at vide en masse om kost og ernæring på forhånd.

Endelige er det vær at nævne, at opskrifteksemplerne sidst i bogen præsenterer en række retter, der er komponeret på en måde, så du får mad, der smager som den plejer, selvom du følger Low FODMAP diet.

En bog for mig

Havde jeg stadig lidt af irritabel tyktarm – hvilket jeg gjorde dengang jeg vejede 160 kg – ville det have været sådan en bog som denne her, der havde givet mig mod på at gå i gang. En større bog – og ligefrem bøger i flere bind – havde i den grad virket afskrækkende på mig.

Så lider du af irritabel tyktarm, kan jeg varmt anbefale dig at købe bogen her. Din mave vil takke dig for det!

Set som e-bog til 97,00 på Saxo.

Set som e-bog til 97.00 på Den gode kur.dk

[one-half-first]

Forfatter: Philip Løvland
Sprog: Dansk
Antal sider: 64
ISBN139788799767601
Udgivet afDenGodeKur.dk

[/one-half-first][one-half]

Low FODMAP kost

[/one-half]

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!