Der er ikke noget værre end oppustet mave og irritabel tyktarm. Denne danske bog giver en meget detaljeret introduktion til den australske Low FODMAP diet, der skulle afhjælpe dette ved at udgå en bestemt gruppe af kulhydrater.

Jeg husker det alt for godt fra min “storhedstid” på 160 kg – og et godt stykke ned af vægtskalaen: Oppustet mave og irritabel tyktarm. Ja, en enkelt gang var det så slemt, at jeg måtte have en form for bedøvelse sprøjtet ind i tarmene, for at slippe af med den kæmpe spærreballon, min mave havde udviklet sig til. Havde jeg været lettere, var jeg sikkert blæst væk på grund af alt den gas i maven.

Var det sket i dag, havde den venlige doktordame nok anbefalet mig at prøve FODMAP-diæten. Det lyder som en form for zoneterapi, men går i alt sin enkelthed ud på, at begrænse og allerhelst undgå en gruppe af kulhydrater (de såkaldte Fermetable Oligo-, Di- Mono-saccharides And Polyoles – forkortet FODMAP), der ifølge sagkundskaben giver problemer når man har en irritabel tarm.

Faktisk er det en “lidelse”, som godt en femtedel af den danske befolkning lider af – og de fleste har sikkert oplevet det en eller flere gange efter for meget god mad, f.eks. til jul.

Bogen Low FODMAP diet er skrevet af de 5 danske diætister Cæcilie Gamsgaard Seidel, Marianna Lundsteen Jacobsen, Lisbeth Jensen, Stine junge Albrechtsen og Mette Borre, der alle har specialiseret sig i irritabel tarm.

Bogen beskriver de grundlæggende præmisser for low fodmap diet og præsenterer samtidig nogle nemme og let-at-gå-til opskrifter på hverdagsretter, der kan være med til at minimere de klassiske symptomer når man har irriteret tarm.

Følges bogens anvisninger, vil de fleste opleve færre mavesmerter, mindre luftudvikling og oppustethed. Men tro ikke at det er helt nemt, for to af hovedsynderne hvede og laktose, indes i rigtig mange fødevarer. Så de kan være svære at undgå.

De fleste vil opleve en forbedring allerede efter en uges tid, men undervejs kan man opleve tilbagefald eller ligefrem forværring af symptomerne. Det skal man ikke lade sig slå ud af, for det er bare din krops reaktion på den kostændring, du er begyndt på. Holder du fast og fortsætter med diæten bør man efterhånden blive i stand til at kunne spise mere “normalt” med mellemrum, f.eks. når man er i byen eller har gæster.

Så har du irritabel tyktarm eller lider du af oppustet mave, kan det være en god ide at investere i bogen.

Set som trykt bog til 231,71 hos Saxo

[one-half-first]

Low FODMAP diet

Forfattere: Stine Junge Albrechtsen, Mette Borre, Lisbeth Jensen, Marianna Lundsteen Jacobsen og Cæcilie Gamsgaard Seidel
Sprog: Dansk
Sider: 256
ISBN13: 9788792746276
Udgivet af: muusmann’forlag

[/one-half-first]

[one-half]Low FODMAP diet

 

[/one-half]