5:2 kuren er den mest omtalte og mest populære slankekur lige nu, fordi den giver et hurtigt vægttab. Men ikke nok med det! Ifølge bogen bør man gøre det til en varig livsstil, fordi du både får stærkere hjerneceller og sundere kredsløb!

Hos Drop slankekuren er vi af den overbevisning, at slankekure i længden fører til en vægtforøgelse og til den meget farlige jo-jo vægt, der ifølge de seneste videnskabelige undersøgelser fører til øget dødelighed hos svagt overvægtige personer med en BMI på mellem 25 og 30.

Alligevel finder vi det lidt interessant, når der pludselig kommer en bog, der påstår, at man ikke alene kan bruge den meget medieombruste 5:2 kur som en slankekur, men ligefrem som en varig livsstil.

5:2 kuren, eller princippet –som forfatterne ynder at kalde det – går i al sin enkelhed går ud på at spise normalt 5 dage om ugen og faste let de sidste 2 dage. De to dages faste får kroppen til at tro at der er hungersnød, så den begynder at forbrænde kroppens fedtdepoter.

Den ene af bogens forfattere arbejdet i flere år med 5:2 princippet, og mener som allerede nævnt, at 5:2 er en fleksibel og effektiv vej til en slank og velholdt krop og et langt liv, der skulle give mere energi, stærkere hjerneceller og sundere kredsløb. Det dokumenteres med en masse viden om, hvad faste gør ved kroppen.

Bogen tager dig gennemt et 4 ugers opstartsforløb og indeholder 65 opskrifter til fastedagene. Desuden giver den en række praktiske råd og tips til fastedagene, der for de fleste er den største udfordring i starten.

Derefter ser bogen nærmere på, hvordan du gør 5:2 til en varig og sund livsstil og en række danskere, der lever efter 5:2 princippet, fortæller om deres erfaringer og giver gode tips og råd videre.

Bogen giver også en række tips om søvn, motion og mad på fastedagene.

Alt i alt virker bogen sober og reel, men om det er muligt – og så sundt, som bogens forfattere hævder – ligefrem at gøre 5:2 til en fast livsstil, har vi vores tvivl om.

Set som e-bog til 109,95 hos Saxo

[one-half-first]

Forfatter: Louise Bruun og Birdie Bjerregaard
Sprog: Dansk
Antal sider: 208
ISBN13: 9788740015812
Udgivet af: JP/Politikens Forlag

[/one-half-first]

[one-half]

Sund og slank med 5:2

[/one-half]