Denne bog anvender den meget populære 5:2 kur til at booste et vægttab inden sommeren og badesæsonen sætter ind. Brug den til at redde kroppen fra at tage sig alt for tumpet ud i bikini.
Vinklen på denne bog er nærmest klassisk og ses oftest anvendt i diverse dameblade: Bliv slank med den seneste slankedille inden badesæsonen! Det er der som sådan ikke noget galt med, for folk finder sin motivation mange forskellige steder!

Men hvor 5:2 kuren normalt går ud på, at du må spise hvad du vil de 5 dage og faste i 2, skruer denne bog lidt op for ambitionsniveauet ved at du spiser “sund, nærende og slankende mad fem dage om ugen” og så faster i 2! Kom bare an – et vægttab burde være garanteret!

Bogen indeholder en komplet 28-dages kostplan, der fortæller dig, hvad du skal spise morgen, middag og aften i samtlige 28 dage for at blive bikiniklar på rekordtid. Bogen giver dig 80 slankeopskrifter til de dage, hvor du må spise normalt og 40 opskrifter på 200 kalorier til de dage, hvor du skal faste.

Som det sikkert er de fleste besøgende på Drop slankekuren bekendt, så anbefaler vi ikke slankekure, da de efter vores mening fører til en vægtstigning på sigt og oftest fører til den meget usunde jo-jo vægt, hvor vægten går op og ned hele tiden.

Bogen her kan derfor ikke få vores varmeste anbefaling, fordi den netop fremstår som en slankekur. Havde den i stedet brugt 5:2 kuren til at booste et vægttab inden en kostomlægning til en mere sund livsstil, havde vi nok været mere tilfredse med den.

Set som trykt bog til 98,95 hos Saxo

[one-half-first]
Forfatter: Gitte Heidi Rasmussen m.fl.
Sprog: Dansk
Antal sider: Ikke oplyst
ISBN13: 9788702162592
Udgivet af: Gyldendal

[/one-half-first]

[one-half]

Bikiniklar med 5:2

 

[/one-half]


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!