Risboller kan bruges som en lækker ”suppe-bolle” eller anvendes til madpakken eller morgenmaden. Og så er det rart at få brugt overskydende ris fra dagen før til noget fornuftigt.

Vidste du, at man også kan bruge blomkålsris i bagværk. Udskift eksempelvis den kogte ris i denne opskrift med blomkålsris i stedet. Det gør bollerne svampede. Derudover indeholder blomkål et væld af vitaminer og fibre, som er sunde for dit immunforsvar og dit helbred i øvrigt.

Blomkålsris kan du lave ved at rive blomkål og overhælde det med kogende vand. Lad det trække et par minutter, hælde det i en sigte og lade det dryppe af.

  • Kategori: Brød/Boller
  • Antal: 16 stk.
  • Tilberedning: 3 timer inkl. hævning
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. bolle:
    KJ/Kcal: 730/174
  • Energifordeling:
    Protein: 11 %
    Fedt:
     8 %
    Kulhydrat: 81 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 863/205
    Protein: 5 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 41 g

Ingredienser:

  • 1 pk. gær
  • 5 dl vand
  • 3 tsk. salt
  • 3 tsk. sukker
  • 3 tsk. olie
  • 4-5 dl kogte, kolde ris
  • ca. 600 g hvedemel
  • 1 gulerod

Sådan tilberedes risboller:

  1. Riv guleroden.
  2. Lun vandet, og rør gæren ud i det i dit dejfad.
  3. Tilsæt revet gulerod.
  4. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt godt.
  5. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1½ time.
  6. Ælt dejen igen – tilsæt evt. mere mel.
  7. Form dejen til 16 risboller, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  8. Lad dem hæve 45 min.
  9. Tænd ovnen på 200° C.
  10. Pensl risbollerne med vand, og bag dem i 15-20 min.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Filip: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Catharina: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Niklas:  4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Martin: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”

Beate: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!