30-35 minutter, og så er der lasagne. Og den er så enkel at lave, at børnene selv kan lave den. Det må da kaldes nem og hurtig lasagne – eller omvendt hurtig og nem lasagne.

Er du mere til en lasagne uden kød i, så prøv den velsmagende spinatlasagne.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 35 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person.:
    KJ/Kcal:
    1447/344
  • Energifordeling:
    Protein: 31 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat: 39 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 280/67
    Protein: 5 g
    Fedt: 2 g
    Kulhydrat: 6 g

Ingredienser:

  • 1 spsk. Becel let, flydende margarine
  • 400 g oksefars
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 ds. flåede tomater
  • ¼ l Mornaysauce, den lette
  • 5 friske lasagneplader (ca. 200 g)
  • 1 dl revet, mager ost

Tilbehør:

  • 300 g cherrytomater
  • 100 g agurk
  • 500 g gulerødder

Sådan tilberedes nem og hurtig lasagne:

  1. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint.
  2. Riv osten.
  3. Tænd ovnen på 225° C.
  4. Lad margarinen smelte i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  5. Svits kødet i ca. 2 minutter.
  6. Tilsæt løg og hvidløg, og svits i yderligere ca. 1 minut.
  7. Tilsæt tomater, Mornaysauce, salt og peber, og lad kødsaucen koge ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 minutter.
  8. Fordel kødsauce og lasagneplader i lag i et ovnfast fad (ca. 4 x 20 x 30 cm).  Slut med kødsauce.
  9. Drys med ost, og sæt lasagnen i ovnen til den er gylden – ca. 15 minutter.
  10. Skræl imens gulerødderne, skyl agurken, og skær begge dele i stave.
  11. Skyl cherrytomaterne.
  12. Lad lasagnen hvile 10 minutter, inden den serveres med de ordnede grøntsager.
  13. Værsgo! Så er der serveret nem og hurtig lasagne!

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate:  5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!