Mirabeller i lage er en anderledes måde at konservere blommer på. Men absolut effektiv. Blommerne kan nemlig bruges som tilbehør til varme retter og som tilbehør til is, pandekager og lignende.

Gram – ca.

Minutter

Mirabellerne jeg har brugt til disse mirabeller i lage er blandede. De smager forskelligt, de har forskellig størrelse og de har forskellig farve. Jeg har 6-7 forskellige mirabellesorter på grunden, og til denne opskrift har jeg altså valgt at blande dem.

Som nævnt kan du bruge mirabeller i lage som tilbehør til både varme retter og desserter. F.eks. denne mirabelleis. Isen er ikke fedtfattig, men den smager godt.

Ingredienser

  • 2 vaniljestænger
  • 500 g rørsukker
  • 6 dl vand
  • 1 citron
  • 1 kg skyllede, overskårne og udstenede blommer
  • Atamon

Sådan tilberedes mirabeller i lage

  1. Flæk vaniljestængerne på langs, og skrab kornene ud. Bland kornene med 1-2 spks. rørsukker ved at mase kornene sammen med sukkeret med en knviv eller lignende. På den måde sikrer du, at kornene ikke klumper sig sammen og derved ikke bliver jævnt fordelt i hele glasset.
  2. Kom vand, sukker, vanijlekorn, vaniljestænger og saften af den hele citron i en gryde, bring det i kog, og lad det simre i 7-8 minutter.
  3. Skold, og skyl imens et 1½ l sylteglas og et tilhørende låg med atamon. Kom de skyllede, overskårne og udstenede mirabeller i glasset, hæld lage med vaniljestænger over, og luk for glasset. Lad mirabellerne trække i lagen i mindst 14 dage før servering.

Opbevaring

Mirabeller i lage bør opbevares mørkt og køligt. Husk at bruge en ren ske, når du tager af glasset. Tag evt. den portion, du skal bruge op i en skål, så du ikke risikerer at tilføre urenheder til mirabellerne i glasset, for så bliver de hurtigt dårlige. Opbevar dem evt. i køleskabet, når først der har været åbnet for dem.

  • Kategori: Konservering
  • Mængde: Ca. 2.100 g
  • Tilberedning: 15 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. skefuld:
    KJ/Kcal:
     101/24
  • Energifordeling:
    Protein: 2 %
    Fedt: 1 %
    Kulhydrat: 97 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     496/119
    Protein: 1 g
    Fedt: < 1 g
    Kulhydrat: 28 g

Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!