Kan du lide gorgonzolasauce skal du helt sikkert prøve denne. Lidt kedeligt udseende, men bestemt ikke kedelig i smagen. Pynt evt. med lidt grønt drys og et par halve cherrytomater, så er farverne også på plads, hvis der skal “spises” med øjnene.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 35 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2644/629
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt:
     30 %
    Kulhydrat: 43 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    764/182
    Protein: 12 g
    Fedt:
     6 g
    Kulhydrat: 19 g

Ingredienser:

  • 500 g kyllingekød i mindre stykker
  • 500 g frisk båndpasta
  • 2 dl fløde 9 %
  • 3-4 tsk. soltørrede tomater
  • 6 forårsløg
  • 75 g gorgonzola
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes kylling og pasta med gorgonzolasauce:

  1. Kog kyllingekødet i letsaltet vand, til det er gennemkogt.
  2. Varm fløden op, og tilsæt kyllingekød, soltørrede tomater, fintsnittet forårsløg og 1½ dl af kyllingevandet.
  3. Kog pastaen efter anvisningen på pakken, og lad den dryppe af.
  4. Smag saucen til med salt og peber, og vend pasta og gorgonzola i.
  5. Servér straks.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Benny:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!