Mums. Dejligt vejr. Grillmad – nærmere bestemt grillet kulmule med lækkert tilbehør. Hygge med familien. Men skulle vejret ikke holde til det, kan retten laves på komfuret og i ovnen. Vejret skal jo ikke spolere familiehyggen. 

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2256/537
  • Energifordeling:
    Protein: 27 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat:
     43 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     371/88
    Protein: 6 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 9 g

Ingredienser:

  • 600 g kulmule
  • 1 kg nye, små kartofler
  • 2 spsk. grøn pesto
  • 4 store tomater
  • 200 g blød gedeost
  • Saft af 1 citron
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 spsk. finthakket  citrontimian
  • 2-4 løg (afhængig af størrelse) med top
  • Lidt olie
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes grillet kulmule med nye kartofler på spyd og fyldte tomater:

  1. Gør grillen klar, og gnid risten ind i olie.
  2. Skrub kartoflerne, og kog dem i ca. 10 minutter i letsaltet vand.
  3. Vend dem i pestoen, og sæt dem på spyd – husk hvis du bruger bambusspyd at lægge dem i vand i ca. 30 minutter, inden de skal i brug.
  4. Skær fisken i passende stykker, krydr med salt og peber, og læg dem i en fiskevender.
  5. Pres hvidløgene, og bland det med gedeosten, citronsaft, citrontimian, salt og peber.
  6. Halver tomaterne, og fjern kernerne.
  7. Fordel gedeostblandingen i hver af de halve tomater.
  8. Skær bunden af løgene.
  9. Grill alle delene.
  10. Løgene skal have 15-20 minutter – de er færdige, når de kan klemmes ud af skrællen igennem det hul, der er, hvor roden er skåret af – fisken skal have 7-8 minutter, det samme skal kartoflerne, og tomaterne skal have ca. 5 minutter – sæt dem evt. i en foliebakke.
  11. Sevér grillet kulmule med alt tilbehøret.

Dommen:

Filip: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!