Tit kan en farspandekage – som jo er hurtig og nem mad – godt være lidt tam i smagen. Det er denne ikke! Men det er så også vigtigt ikke at udelade nogen af ingredienserne.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1816/432
  • Energifordeling:
    Protein: 34 %
    Fedt:
     29 %
    Kulhydrat: 36 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    365/87
    Protein: 7 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 8 g

Ingredienser:

  • 500 g mager flæskefars
  • 2 spsk. mel
  • 2 løg
  • 2 æggehvider
  • 2 dl minimælk
  • 2 tsk. flydende honning
  • 1 spsk. sojasauce
  • 1 syltet drueagurk
  • 30 g stegemargarine
  • 250 g spidskål
  • 4 gulerødder
  • 2 porrer
  • ½ dl vand
  • 400 g ærter
  • Persille
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes farspandekage med smørdampede grøntsager:

  1. Pil løget, og hak det fint sammen med agurken.
  2. Bland fars, mel, løg, agurk, æggehvider og honning. Rør mælken i lidt efter lidt. Krydr med salt og peber.
  3. Brun halvdelen af stegemargarinen tilsat sojasaucen i en pande. Bred farsen ud i panden, og bag den som én stor pandekage ca. 10 minutter på hver side ved jævn varme. (Vend den ved at lægge et låg på panden, vend, og ryst pandekagen fra låget tilbage i panden).
  4. Skræl gulerødderne, og riv dem groft.
  5. Snit kålen, og skær porrerne i tynde ringe.
  6. Smelt resten af margarinen i en sauterpande eller gryde, og læg grøntsagerne i. Tilsæt vand og lidt salt.
  7. Damp grøntsagerne møre under låg ved svag varme i 10 minutter.
  8. Hæld grøntsagerne over farspandekagen, og drys med hakket persille.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Jeps, helt sikkert et hit
Filip:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 5 point ud af 5 Jeps, helt sikkert et hit

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!