Vores datter kan ikke lide chili con carne – indtil nu, men det viste sig, at det faktisk kun var bønnerne, hun ikke kunne lide, og der er jo mange andre lækre ting i.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 6 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2466/587
  • Energifordeling:
    Protein: 38 %
    Fedt:
     22 %
    Kulhydrat: 40 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    583/139
    Protein: 12 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 13 g

Ingredienser:

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1½ spsk. olivenolie
  • 1 spsk. margarine
  • 800 g mager oksefars
  • 1½ ds. flåede tomater
  • ½ ll. ds. tomatpasta (35 g)
  • 1½ spsk. hot chilisauce
  • 1 rød chilipeber
  • 1 spsk. spidskommen
  • ½ tsk. cayennepeber
  • 3/4 spsk. cacao & chili
  • 1 ds. kidneybønner
  • 75 g majskerner
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 250 ml fromage frais
  • ½ ciabattabrød
  • Tabascosauce

Sådan tilberedes chili con carne:

  1. Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.
  2. Varm olie og margarine i en pande, og klar løgene i et par minutter, uden de tager farve.
  3. Kom kødet i, og varm det hele godt igennem.
  4. Tilsæt tomater, tomatpasta, chilisauce og krydderier, og lad det simre i 30 min.
  5. Skyl bønnerne, og lad dem dryppe af.
  6. Kom majs og bønner i gryden, og lad det koge op.
  7. Smag til med salt, peber og evt. chili.
  8. Servér chili con carnen med fromage frais og lidt brød, og dryp evt. med tabascosauce.

Dommen:

Filip:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Nicklas:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”