Når biksemad laves i ovnen, kan fedtstoffet udelades. Biksemad er en rigtig resteret. Du kan bruge kogte, stegte eller bagte kartofler fra i går. Rester af lammesteg, kalvesteg, flæskesteg, oksesteg osv.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2034/484
  • Energifordeling:
    Protein: 25 %
    Fedt:
     22 %
    Kulhydrat: 53 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 475/113
    Protein: 12 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 15 g

Ingredienser:

  • 700 g nye kartofler (800 g hvis det ikke er sæson for nye, og de derfor skal skrælles)
  • 2 løg (ca. 120 g)
  • 300 g stegt/kogt oksekød (evt. en rest steg)
  • 4 æg
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 8 skiver syltet rødbede (ca. 100 g)
  • 4 spsk. HP sauce
  • 4 skiver rugbrød

Sådan tilberedes biksemad:

  1. Skrub kartoflerne, og skær dem i tern (2 x 2 cm).
  2. Pil løgene, og skær dem i små tern (1 x 1 cm).
  3. Kom løg- og kartoffeltern i en gryde. Kom vand ved, så det dækker. Tilsæt salt (ca. ½ tsk.). Læg låg på, kog op, og lad det koge i 10 minutter.
  4. Varm ovnen op til 225° C.
  5. Skær kødet i tern (2 x 2 cm).
  6. Bland de afdryppede, kogte løg og kartofler med kødet i et ovnfast fad/bradepande, krydr med et drys peber, og sæt fadet midt i ovnen i 10 minutter. Vend din biksemad med en palet et par gange undervejs.
  7. Slå æggene ud over, og steg yderligere 5-10 minutter.
  8. Nu er din biksemad klar til servering.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Filip: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 2 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Nicklas: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5

Helt sikkert en ”gemmer”

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!