Fødselsdag, Mors dag, Fars dag, Weekend, Valentinsdag, Bryllupsdag, Forlovelsesdag eller kort og godt bare forkælelsesdag 🙂

Men hvad skal man så servere? Ja, det er jo naturligvis helt op til din egen fantasi og modtagerens smag. Men herunder er nogle forslag, som kan bruges til inspiration.

Kaffe/te

Kaffe

Lav en god kop te eller kaffe eller cafe au lait, cappuccino eller espresso hvis der er mulighed for det.

Juice

Juice

Køb en god juice – multi, appelsin eller hvad der falder i jeres smag – eller endnu bedre pres den selv af appelsiner. Sørg for at servere den iskold, evt. med et par isterninger i.

Toast

toast med hjerte grovtoast

Marmelade

Ost

Rist et par skiver toastbrød – helst grovtoast. Er du kreativ, kan du evt. skære dem ud i hjerteform. Eller hvis du har en hjerteudstiksform, kan du benytte den. Der findes også brødristere, der laver et “brændemærke” i brødet i form af et hjerte, men det er måske ikke lige sådan at løbe op nu og her, og måske også lige dyrt nok, hvis I har en udmærket brødrister i forvejen. Alternativt kan du jo lægge marmeladen eller osten på i hjerteform.

Frisk frugt

frisk frugt litchi

Frisk frugt er dejligt… og sundt. Servér f.eks. vindruer, jordbær, kiwi eller litchi – som jo kaldes kærlighedsfrugt. Evt. kan du skære flere forskellige frugter ud i mindre stykker og servere dem med en lille klat yoghurt naturel.

Blødkogt æg

Blødkogt æg

Lufttørret skinke

Det er ikke alle, der har lyst til æg og kød om morgenen, men det er nu ellers ingen dårlig ide at få lidt proteiner at starte dagen på.

Kog vand i en kasserolle – så det lige vil dække æggene – læg æggene i, når vandet koger igen skal æggene koge i 4 minutter – afhængig af størrelse (en gylden regel er, at et æg skal koge 6 sekunder (1/10 minut) pr. gram ægget vejer. Hvis ægget vejer f.eks. 60 g, skal det koge i 6 minutter).

Du kan selvfølgelig også lave et spejlæg eller en omelet i stedet.

Rist den lufttørret skinke på en tør pande.

Velbekomme!

Så er der serveret

 

Arranger det hele på en stor, solid bakke. Pynt med en bakkeserviet. Sæt en blomst i en lille vase. Og læg måske en lille gave ved også.

God fornøjelse!


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!