Planlægning er alfa og omega. Så begynd i god tid – gerne 1 måneds tid før, hvis du har tid til det.
Frem med Notebook, Word, Excel, Mindmap eller bare en blok af godt, gammeldags papir. Og så skal der laves lister. Gæsteliste, to-do-lister, indkøbslister, hvad-skal-jeg-servere-liste, spildliste og hvilke lister nu ellers synes, du har behov for.

Lav evt. kolonner, så der bliver plads til flere liste på den samme. F.eks. hvad-skal-jeg-servere-liste, spild-liste og to-do-liste på samme liste.

Huskeliste

Det kan være en god ide at sætte plads af til at hakke de forskellige punkter i listerne af, efterhånden som opgaven, varen osv. er løst, købt osv.

Hvad-skal-jeg-servere-liste

Hvad-skal-jeg-servere-listen er nok den liste, der kan laves længst tid inden frokosten.

Forslag til retter

Skriv ned hvilke retter, du vil servere, og hvilket tilbehør der skal være til. Brug gerne punktopstilling, forskellige farver eller hvad du nu synes gør listen overskuelig. Og hvis du bruger et computerprogram, kan du linke til opskrifterne.

Eksempel:

Planlægning

To-do-liste

Hvornår skal hvad laves? Om denne liste kun skal indeholde dage eller også tidspunkter, er et temperamentsspørgsmål. Lige som det er op til den enkelte, om opgaver der ikke har noget med tilberedningen af maden at gøre skal med på listen – f.eks. rengøring, oppyntning, borddækning osv.

Er du så heldig at have en enkelt eller to fridage inden frokosten, er det jo bare lykken. En del ting kan laves en eller flere dage i forvejen. Stegt sild i eddike, leverpostej, røræg, frikadeller og lignende. Og vil du selv bage – f.eks. rugbrød og franskbrød – er det jo oplagt, at det ikke skal foregå på selve dagen.

Skriv en liste over hvilken dag/aften, du steger frikadeller, bager leverpostej osv. Evt. kan du skrive det på din hvad-skal-jeg-servere-liste. Husk også at notere, hvis der er ting, der skal tøs op, så du husker at få dem op af fryseren i god tid.

Som et minimum bør to-do-listen for selve dagen være listet i rækkefølge, så du ved, hvad du skal starte med – f.eks. at sætte stegen i ovnen – men klokkeslæt kan også være en udmærket rettesnor.

Gæsteliste

Gæstelisten giver lidt sig selv. Skriv ned, hvem du vil invitere. Inviter. Notér hvem der kommer. Gæstelisten skal naturligvis være færdig, før indkøbslisten skrives.

Indkøbsliste

Hvis du laver din indkøbsliste i god tid, inden frokosten, kan du være heldig at løbe ind i tilbud. Hvis altså det er noget, der kan holde sig. Køber du ind flere forskellige steder, så opdel din indkøbseddel eller lav flere.

Kender du din butik godt, så opdel indkøbslisten efter hvor i butikken, varerne står, så sparer du tid, når der skal skovles ned i vognen. Husk at tage en af de vogne med tippelad, så er det nemmere, når du kommer til kassen… 😀

Tag evt. indkøbsnet/-kurve/kasser med, og sortér varerne, når du pakker. Frost for sig, køl for sig, grønt for sig osv. Så sparer du tid, når du kommer hjem og skal stille på plads.

Spildliste

Der er ikke noget værre end at have tilberedt en masse lækker mad. Brugt tid og penge. Og så ryger resterne i skraldespanden. Øv. Så lav en liste – evt. din hvad-skal-jeg servere-liste – og notér, hvad du kan stille op med eventuelle rester. Mange friske grøntsager kan fryses – evt. efter blanchering – eller bruges til chutney/relish. Frikadellerne kan fryses. Stegen ligeså. Gør dig klart, hvad der skal ske med eventuelle rester, og find gerne opskrifterne frem. Nogle ting er bare svære at “genbruge”, så giv gæsterne noget med hjem, giv fugle, heste og kaniner noget, og spis selv restemad i et par dage, budgettet har sikkert godt af det ;).

Gå til toppen af denne side.

Gå tilbage til Frokost: Sådan lykkes den!