Tab dig efter ferien

 

Ferien er – eller er ved at være – slut for de fleste af os. Det har forhåbentlig været en skøn ferie med masser af lækkerier – grillmad, is, drinks og alt hvad der hører sig til. Meeen måske har det også sat sig på sidebenene. Det er  helt i orden. Man skal ikke være fanatisk og de par kilo, kommer hurtigt af igen, når spiser sundt og med en fedtprocent på maks. 25.

Her får du en række forslag på retter med en fedtprocent på maks. 25, så du hurtigt kan komme ned i vægt igen. Det er ikke en slankekur blot nogle lækre retter uden for meget fedt. Husk også, at en måde at begrænse fedt- og kalorieindtaget på er ved at spise på en lille tallerken. Så ser portionen ud til at være større, end den rent faktisk er, og det snyder hjernen – og dermed maven – til at tro, at den er mæt før den er.

Tab dig, selvom du spiser ude

Spiser du i kantine – på dit arbejde – eller skal du spise buffet, så gå efter det “grønne” og efter fuldkorn. Det mætter bedre og feder mindre. Gå uden om rosiner, nødder og kerner – de er godt nok sunde, men de feder meget, selvom det er sundt fedt. Lige nu handler det jo om at undgå fedt – sundt som usundt – så du kan komme tilbage til din normalvægt uden at skulle på en decideret kur.

Farver snyder din hjerne

En anden ting der får dig til at spise mindre er farven på din tallerken og dug! Ja, den er god nok. Hvis din tallerken har samme farve som maden, har du tendens til at læsse ekstra på, hvis farver derimod står i kontrast til maden, tager du mindre. Så spis spaghetti på en rød tallerken i stedet for på en hvid – med mindre du dækker spaghettien med ketchup. Det er et optisk bedrag. Det ser ud som om, der er mere mad, når mad og tallerken ikke har samme farve.

Men det virker ikke, hvis dugen har samme farve som tallerkenen, for så forsvinder noget af illusionen. Så forskelligfarvet dug, tallerken og mad. F.eks. en sort dug, en rød tallerken og en portion hvid spaghetti.

Det var lidt om, hvordan du kan snyde din hjerne og alligevel blive mæt, for husk, at alle feder, bare du spiser nok af det.

Grillede burgere og grillspyd

Så er der BURGERE!!! Og ja, det kan godt lade sig gøre at lave gode, grillede burgere med ketchup, løg, remoulade og agurkesalat fedtfattigt. Så tænd bare op i grillen, og kom i gang 🙂 Og så snupper vi også lige en gang grillspyd.

læs mere

Hverdagstærte

I denne hverdagstærte kan du komme stort set hvad som helst i af rester (eller andet) som du skal have brugt. Det kan være grøntsager eller kød eller frugt for den sags skyld. Du kan også købe en færdig dej, det gør selvfølgelig retten hurtigere og nemmere at lave.

læs mere

Broccolisuppe – sund

God, nærende, sund og mættende broccolisuppe med en lav fedtenergiprocent. Og så er den kødfri, så den kan også serveres for en vegetar. Den smager også dejligt dagen efter opvarmet. Find et lækkert groft brød at servere til.

læs mere

Jægergryde

En ret fra fra mormors ”kogebog”. Hvorfor den hedder jægergryde ved jeg ikke. Vi fik den en del som børn, men den gang var det med de gode, gammeldags, tykke makaroni, som er svære at finde i dag. Velsmagende er den, men hvad er ikke det, når det er fyldt med tomatpuré? 🙂

læs mere

Brændende kærlighed uden kød

Der er vist ikke ret mange – børn eller voksne – der ikke kan lide brændende kærlighed, men tit bliver det serveret svømmende rundt i stegefedt. Det er dog slet ikke nødvendigt. Denne version – brændende kærlighed uden kød – smager skønt.

læs mere

Millionbøf

Endnu en god, gammel kending – millionbøf med kartoffelmos. Undlad fedtstoffet, og så er den faktisk fedtfattig – endog meget fedtfattig. Hvis du ikke har en slip-let-gryde, skal du bare røre kraftig, det første minuts tid, til farsen begynder at give væde fra sig, så kan du sagtens brune uden fedtstof.

læs mere

Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!

About The Author

Beate Grandahl

Kostvejleder og ivrig fortaler for fedtfattig livsstil.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Gratis madplan og guide!

Annonce

GRATIS MADPLAN HVER UGE OG GUIDE TIL SUND MAD!

Abonnér på vores nyhedsbrev og få GRATIS guiden "Genvej til sund mad" med inspiration til, hvordan du gør din madlavning sundere.

Hver uge får du også en gratis madplan med sunde retter til hver dag i ugen!

Tjek din indbakke og dit spamfilter for din gratis e-bog.

GRATIS MADPLAN HVER UGE OG GUIDE TIL SUND MAD!

Vil du gerne leve sundere, men kan ikke undvære alle de der gode retter, du plejer at spise?

Så abonnér på vores nyhedsbrev og få GRATIS guiden "Genvej til sund mad" med masser af inspiration til, hvordan du gør din madlavning meget sundere, uden det går ud over smagen!

 

Hver uge får du også en gratis madplan med sunde retter til hver dag i ugen!

Tjek din indbakke og dit spam-filter for linket til din gratis e-bog

Share This